Gå til hovedindhold

Værnepligt

Personale-vejledning

Værnepligt

Lønmodtagere der har 9 måneders anciennitet ved indkaldelsen, har ret til fravær til aftjening af almindelig værnepligt eller frivillig tjeneste.

Ansatte skal senest 2 uger efter modtagelsen af indkaldelse give arbejdsgiveren besked, og mellem 3 og 4 måneder før hjemsendelsen skal tidspunktet for genoptagelse af arbejdet oplyses.

Ansatte der tegner kontrakt med forsvaret om frivillig tjeneste skal underrette arbejdsgiveren senest 14 dage efter aftalen er indgået. Arbejdsgiveren skal også her have besked om indkaldelsen senest 14 dage efter modtagelsen hos den ansatte.

Opsigelse må ikke finde sted på grund af værnepligt eller frivillig tjeneste. Sker dette alligevel skal der betales en godtgørelse på op til 26 ugers løn.

Hvis ovennævnte varsler ikke overholdes, kan arbejdsgiveren altid sige den ansatte op.