Dette website anvender cookies til indsamling af statistik. Læs mere.
logo

Service på nye biler uden garantien bortfalder

Bil_serviceNår du har købt en fabriksny bil – så skal den alt efter, hvad servicebogen foreskriver - til service efter et vist antal kilometer eller efter en tidsgrænse, hvad der måtte indtræde først. Reglerne for hvem, der må udføre service på nye biler er blevet frie, efter at Forbrugerombudsmanden indgik forlig med importøren i den såkaldte ”Nissansag” i 2002/2003.
 
Det betyder, at du ikke behøver at komme hos den forhandler, du købte bilen af, for at få den serviceret. Det kan et frit autoværksted også hjælpe med. En betingelse er, at servicet udføres efter de forskrifter, som det enkelte mærkes bilfabrik/importør foreskriver, og det sørger dit DBR-værksted for.
 
Det er vigtigt, at du overholder bilfabrikkernes krav til serviceeftersyn. Det drejer sig om, at du kommer rettidigt ind med bilen til service. Måske er der 1 år imellem service og f.eks. 20.000 km. Det er meget vigtigt, at du overholder disse grænser. Kører du mange kilometer, kører du dem hurtigere end et år . Kører du færre kilometer, så når du f.eks. tidsgrænsen på et år først - da du ellers kan opleve, at garanti/reklamationsret bortfalder.