Dette website anvender cookies til indsamling af statistik. Læs mere.
logo

Kvikguide om forbrugerkredit

 

Forbrugerombudsmanden har offentliggjort en vejledning vedrørende markedsføring af forbrugerkredit. Som noget nyt nu med en kvikguide, der er hurtigt læst.

 

Hvis en virksomhed markedsfører renter og andre omkostninger ved lån, kredit eller køb på kredit til forbrugere, er vejledningen relevant. En virksomhed skal kende den oplysningspligt, der findes i markedsføringslovens § 14a.

Kvikguiden indeholder oplysninger om:

  • Hvornår der er oplysningspligt
  • Hvornår der ikke er oplysningspligt
  • Hvilke informationer der skal vises ved oplysningspligt
  • Hvordan virksomheden skal give oplysningerne
  • Hvordan skal et repræsentativt eksempel se ud
  • Hvad sker der, hvis virksomheden ikke overholder reglerne

Baggrunden for vejledningen er, at Forbrugerombudsmanden gennem de seneste år har haft fokus på virksomheders markedsføring af lån og kreditter til forbrugerne (herunder markedsføring af billån). I den forbindelse har det vist sig, at virksomheder ofte overtræder kreditoplysningskravene ved markedsføring af forbrugerkreditter.

Vejledningen indeholder praktiske eksempler på lovlig og ulovlig markedsføring, og den skal løbende revideres, når der kommer ny praksis fra domstolene eller Forbrugerombudsmanden.

 

I vejledningen bruges ordet ”kredit” som en samlet betegnelse for alle typer af finansieringsmuligheder, der udbydes til forbrugerne, og som er omfattet af kreditaftaleloven. Det er eksempelvis lån, kreditkøb, kassekredit, leje med henblik på eje og kontokort.

 

Læs kvikguide - klik her